Babykolik og en ulykkelig baby – det var ikke lige sådan, man måske havde forestillet sig, at den første tid skulle være..
Du har en fornemmelse af, at din baby ikke har det helt godt. Din baby trækker sig sammen og skriger kort efter måltiderne. Måske allerede mens du ammer eller giver flaske. Det bliver værre sidst på dagen og om aftenen og I får ikke jeres søvn.
Sådan præsenterer forældre tit deres baby for mig, når de kommer i klinikken første gang, hvor hovedårsagen er kolik. Nogle mere trætte og opgivende end andre. Fælles er, at de har hørt så meget, prøvet så meget og nu vil de gerne se, om jeg kan hjælpe.
Min erfaring med behandling af babyer med kolik er, at de næsten alle har haft en svær fødsel. Kejsersnit og andre fødselstraumer, hofte-/bækkenproblemer hos mor mv. giver spændinger i babys krop som irriterer den 10. kranienerve, Vagusnerven. Vagusnerven påvirker vejrtrækning og fordøjelse blandt andet.
Ved at fjerne spændinger med blid massage og med fjerlette, men præcise teknikker, kan din baby slappe af i musklerne. Det giver plads til, at Vagusnerven kan fungere, som den skal, og behandler koliksmerterne
Du kan læse meget mere om, hvordan en babybehandling foregår og hvordan jeg kan afhjælpe kolik/refluks/fordøjelsesproblemer og søvnproblemer. Det følgende er et eksempel på en af mine behandlinger af en lille dreng med kolik. (Navnet er ændret)
Frederiks forældre kom til babybehandling med Frederik, da han var 5 uger gammel. De havde forinden ringet og fortalt mig, at de mente, Frederik havde kolik. Frederik havde svært ved at sutte ved mors bryst. Det ville bare ikke fungere, og mor var bange for, at det var fordi, hun ikke havde mælk nok til Frederik. Frederik blev meget ked af det under amning. Forældrene valgte derfor at starte på modermælkserstatning. Det gjorde det bare ikke bedre. Frederik suttede kortvarigt og begyndte så at græde utrøsteligt. Han ligesom “krampede sammen” i maven. Frederik havde svært ved at komme af med afføring og luft – også selvom forældrene prøvede alt muligt med ham som babymassage på maven og cyklende bevægelser med benene. Bevægelserne fik ham til at spænde yderligere op. Mor fortalte, at de næsten ikke fik sovet derhjemme. Hun gav ham ofte mælk, fordi hun tænkte, at han var sulten. Det resulterede i, at Frederik gylpede meget og bare blev mere ked af det.
Frederik blev født vaginalt og havde stået fast undervejs. Han havde haft svært ved at skrue sig ned igennem mors bækken. Mor fortalte, at hun ofte havde lændesmerter og ondt i halebenet før sin graviditet med Frederik. Dette kædede hun sammen med et fald på skøjter for 3 år siden.
Jeg undersøgte Frederik fra top til tå. Jeg løste restriktioner imellem skulderblade, i brystmuskulaturen, i nakke og omkring kraniet. Jeg fandt desuden hurtigt, at Frederik ikke havde fuld bevægelighed i hofterne. Undervejs i første behandling slog han nogle kæmpe prutter uden at spænde imod, hvilket fik smilene frem på både mor, far og jeg. Det var tydeligt, at det gik den rigtige vej – og min erfaring i, at små børn hurtigt tager imod behandling, holdt stik endnu engang.
Vi aftalte en ny tid ugen efter, men allerede efter 3 dage skrev jeg til forældrene for at høre, hvordan Frederik havde det. Forældrene skrev, at Frederik var lidt pylret samme aften, men at de var meget positive og allerede kunne se, at Frederik havde ændret sig. Han havde ikke længere svære skrigeture i forbindelse med spisning og han var begyndt at sove længere stræk.
Ugen efter gentog jeg samme behandling. Også jeg kunne mærke, at det var en anden dreng, jeg fik på briksen. Han var dejlig blød og bevægelig i sine hofter og i sin mave. Han smilede og fastholdt mine øjne over længere tid. Han ville rigtig gerne være i kontakt. Forældrene fortalte, at Frederik nu spiste og sov godt.
Vi aftalte endnu en behandling efter 2 uger. Undervejs skrev mor, at hun gerne ville vide, hvilken knap jeg havde trykket på, for at få Frederik til at sove, for han havde ændret sit søvnmønster, så mor nu lå og kikkede på ham om natten og ventede på, at han snart skulle vågne, men han havde sovet længere stræk som respons på sin behandling.
Vi sås som aftalt til en tredje behandling, hvor jeg tjekkede Frederik igennem fra top til tå endnu engang. Jeg gav forældrene nogle legeideer og motoriske øvelser/lege, som kunne hjælpe Frederik til at være i fortsat god udvikling.
På anbefaling fra mig aftalte vi et tjek efter 6 ugers tid. En tid, forældrene bare kunne aflyse, hvis de ikke følte behov for den. Forældrene endte med at aflyse tiden, fordi Frederik nu sov og spiste “lige efter bogen”. I stedet bestilte de tid til Frederiks søster på 3 år, som klagede over ondt i maven. Men det er en helt anden historie.
Min erfaring er, at jo tidligere forældre kommer med deres barn, der har kolik/uforklarlige skrigeture/luft i maven/søvnproblemer, jo færre behandlinger skal der til for at give en mærkbar forskel. For Frederiks vedkommende skulle der kun to behandlinger til for at hjælpe ham. Tredje behandlingstid var et opfølgende besøg, hvor jeg tjekkede Frederik igennem en sidste gang og gav nogle gode fif med på vejen. Nogle forældre kommer her først, når deres baby har haft maveproblemer i adskillige uger.
Jeg spørger altid, om lægen og sundhedsplejersken har været med indover.
BØRNESUNDHEDSVEJLEDNING
Som Børnesundhedsvejleder er jeg bl.a. uddannet i babys og børns fordøjelse og ernæring. Jeg er uddannet af sundhedsplejerske Anette Straadt, Læge Anna Iben Hollensberg m.fl. Min eksamensopgave skrev jeg om fordøjelsen, tarmbakterier, fødevarereaktioner og allergier. Fantastisk spændende at nørde i og der er lavet så mange studier – bl.a. omkring mælkesyrebakterier. Forskellige forhold kan gøre, at der er ubalance i tarmsystemet som forårsager koliksmerterne. I tarmen er der mælkesyrebakterier. Forskubbes balancen i “Microbiotaen” – og nu lyder det meget nørdet, jeg ved det godt, så kan vi genetablere den ved at give mælkesyrebakteriestammer.
Der er tilsat mælkesyrebakterier i nogle D-dråbe produkter til spædbørn, men de indeholder hver for sig ikke så mange stammer. Jeg er uddannet i kosttilskud og herunder også i, hvilke stammer der er gode at få givet baby. Ikke bare generelt – men individuelt vurderet. Jeg overholder selvfølgelig de regler, der er på området. Mælkesyrebakterier er naturligt til stede i kroppen. Man kan ikke tage skade af dem og man kan ikke få for mange. Vi udsættes hele tiden for bakterier og virus, som immunforsvaret reagerer på. Immunforsvar og tarmflora hænger sammen. Vil vi have børn med stærke immunforsvar og tarmsystem i balance, er vi nødt til at kikke på kosten og på, hvad der kan tilføres naturligt igennem kosten og ellers via eksempelvis mælkesyrebakterier. Særligt er Bifidobakterier vigtige. Via ammemælk får baby 700 bakteriestammer, som er med til at “træne” babys immunforsvar, så det ikke overreagerer. Lactobaciller er en anden god stamme – blot for at nævne et par af mange!
HUSK – baby får under normale omstændigheder tilført mælkesyrebakterier fra fødselskanalen og mors tarm – men balancen kan forrykkes hos begge parter. Dette sker, hvis mors egen fordøjelse er ude af balance, hvis mor får antibiotika, hvis baby får antibiotika, ved kejsersnit, ved styrtfødsel, ved hospitalsindlæggelse mv. De bakterier, som er naturligt i mors sekret i skeden og fra tarmen på fødselstidspunktet – er den bakteriesammensætning, der trænger ind i baby via øjne, næse og mund. NOGLE mælkesyrebakterieprodukter er en kopi af sammensætningen, når den er i balance. Dog skal der her tænkes allergier ind, idet nogle af disse indeholder spor af laktose. Det er vigtigt med individuel vejledning.
Jeg hører af og til, at forældre stopper med at give D-vitamin, fordi baby får ondt i maven af dem. Det er ikke selve D-vitaminet men olien, det er lavet på, som skal optages i fordøjelsen. I dag findes D-dråber på sprayform som optages via slimhinden i munden. Derved undgår man, at det optages via fordøjelsen. Det er bl.a. det, jeg er uddannet i at vide samt hvilke produkter, der egner sig til hvilke børn og sågar – hvor det pt fås og gerne billigst. D-vitamin er vigtig for baby. Du må ikke snyde dit barn fra at få D-vitamin!! Her sparer jeg dig lige for et helt foredrag omkring D-vitamin, og siger bare, at det indgår i dit barns immunforsvar, knoglevækst og cellevækst.
Mælkeallergi og laktoseintollerance er en anden årsag til ondt i maven hos babyer. Har baby mælkeallergi, hjælper det ikke, at du drikker og spiser laktosefrit. Du skal da fjerne både den synlige og usynlige mælk fra din kost i 3 måneder. Jeg plejer at sige, at efter 14 dage skal du gerne se og mærke forskel. Når baby er omkring 7-8 måneder, kan du forsøge med at introducere mælk igen. Nogle babyer er vokset fra mælkeallergien. Ifht allergier anbefales det, at du ammer. I modermælkserstatningen får baby en større mængde mælkeprotein, som det kan være allergisk overfor, end i din mælk. Det er et stort indgreb at køre mælkefri kost, men det kan lade sig gøre, hvis bonus er, at baby får ro på sin mave og skrigeturene forsvinder. Der er lavet en del studier på området. Det kræver individuel vejledning i kost og kosttilskud, MME mv, hvis mælkeallergi eller laktoseintollerance er mistænkt som årsag til babys “kolik”.
