Det dejligste jeg ved er at være hele familiens KST og Børnesundhedsvejleder
Babytjek efter fødslen er en rigtig god idé, for vejen ud i verden er ikke snorelige og der kan opstå vrid og spændinger i babys krop, som giver problemer med amning, fordøjelse, søvn, bevægelighed, uro og smerter allerede kort efter fødslen. Det er så stor en glæde for mig, når flergangsforældre kommer tilbage med deres næste nyfødte baby. Jeg har flere, der har planlagt kejsersnit i kalenderen, som booker mig til efterfødselstjek af baby og børnesundhedsvejledning indenfor den første uge efter fødslen. Jo hurtigere behandling jo bedre, så vi kan tage problemerne i opløbet, inden de bliver store. Ofte er der kun brug for et par behandlinger, når baby kommer kort efter fødslen.
Jeg vægter nærhed, tid og ro. Derfor varer en babybehandling 1 time. Babys nervesystem skal ikke stresses af hurtige behandlinger, som det slet ikke er forberedt på. KST skal ikke gøre ondt. Behandlingen foregår nænsomt i babys tempo, hvor du som forældre har en stor rolle i at hjælpe, så baby er tryg og har det godt. Du kender din baby bedst og jeg lytter meget til, hvad du fortæller og tænker omkring dage og nætter med baby. Graviditeten, fødslen og den første tid har meget stor betydning for, hvordan din babys nervesystem reagerer.
Kender lægen og sundhedsplejersken til dit barns symptomer? Baby kan søge brystet tit af smerte. Altså spise på smerte. Det kan også søge brystet tit, hvis der er sket noget under fødslen, så babys nervesystem er overvældet. Det sker, at jeg møder tanker om, at babys smerter bare kan holdes hen med sukkervand eller at en baby, der græder nonstop bare kan sendes til en kiropraktor. Intet ondt ord skal lyde om babykiropraktorer!! Men en baby, der græder nonstop SKAL og må ses af en læge. Sådan er det også, når du kontakter mig omkring behandling af baby her. Jeg spørger altid: “Hvad siger din sundhedsplejerske? og har lægen set din baby?” Jeg henviser til både sundhedsplejerske, jordemoder, ammevejleder og andre af mine samarbejdspartnere, hvis jeg er det mindste i tvivl.
KST og Børnesundhedsvejledning til baby får du som én behandling hos mig. Dvs. ingen KST uden vejledning og omvendt. Hvis der er større problematikker, som omhandler børnesundhedsvejledning, så laver jeg et forløb med dette. Da har det sin egen behandlingstid, som sagtens kan være via videolink, når der er ro på hjemme hos dig.
Søskende til babybehandling er ikke en god idé, da jeg gerne vil sikre mig, at baby får dit og mit fulde fokus. Derimod er det rigtig godt, når begge forældre kan være her. Bedstemor eller en nær veninde er også velkommen. Af plads hensyn, kan vi ikke være mere end 3 voksne i klinikken.
Hvor mange behandlinger skal der til? – så få som muligt og det afhænger af, hvad årsagen er til babybehandling. Det er sådan, at hos mig skal du mærke fremgang senest efter 3. behandling.
Du vil dit barn det bedste! Det ved jeg, og jeg vil gerne passe på dig i dette, for jeg ved af erfaring, at nogle behandlere kommer til at sætte “fejlfinder-briller” på din næsetip, når de eksempelvis mener, at du skal kommer til babybehandling for hver eneste motoriske milepæl indtil barnet kan gå, når der var noget galt efter fødslen. Jeg har selv været “i dine sko”, hvor jeg bare ville – selvfølgelig – at mine børn skulle have det så godt som muligt, men jeg vil hellere “klæde dig godt på” til hvad du skal holde øje med omkring dit barns udvikling og er du i forløb hos mig, så kan du frit skrive til mig på sms imellem kl 8.00-20.00 i hverdage for råd eller vejledning. Jeg har mange der gerne sende fotos eller video med. Det er så fint, og jeg svarer altid så hurtigt som muligt. Det koster ikke noget at spørge – og ingen spørgsmål er dumme.