I klinikken bruger jeg flere forskellige behandlingsformer, som jeg er uddannet i. Ud fra disse sammensætter jeg en behandling, som netop passer til dig. Biodynamisk Kranio Sakral Terapi er blevet mere og mere udbredt i Danmark. Det er en behandlingsform, som går dybere. Skaber følelsen af sammenhæng imellem hoved og krop og min foretrukne behandlingsform, hvor chok og traume er en del af din eller dit barns historie.
Behandling af fysiske problemer
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi er en dybdegående behandling, som beroliger nervesystemet, som kommer under pres ved eks. stress og angst, chok og traume. En meget nænsom, men stadig rigtig effektiv hjælp.
Det er vigtigt for mig, at fysisk og psykisk stress, smerter, chok og traumer behandles i et samspil med dig og i dit tempo. Biodynamisk Kranio Sakral Terapi smertelindrer og det hjælper dit nervesystem til at finde balance og ro. Når du begynder at få balance, vil du opleve at sove bedre. Kroppen reparerer sig selv hele tiden, men ved at hjælpe dig til at slippe chok og løsne spændinger, vil kroppen restituere bedre. Det vil samtidig kunne give dig mere overskud til at tænke klart og energi til at være mere aktiv og social.
Jobparathed – hvornår?
Jeg har arbejdet med rigtig mange voksne mennesker, der er sygemeldt pga. stress, sygdom eller skader. For mange er det utrolig hårdt at være væk fra den hverdag, der var den kendte. Der melder sig mange spørgsmål, som kan give søvnløse nætter. Nogle ved, at de ikke kan komme tilbage til den gamle arbejdsplads. For nogle er det en stor sorg og følelse af tab af identitet, mens andre er mere afklarede og ved, at det ikke er godt for dem at vende tilbage.
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi er en særlig god og nænsom hjælp i behandlingen af psykiske traumer, stress, sorg, nervøsitet, angst, depression, manglende energi, ensomhed og håbløshed.
Traumet behandles i et tempo, kroppen kan håndtere. Det bevirker, at du gradvist kan føle dig mere i balance og i kontakt med dig selv. Der ud over vil du naturligt få mere overskud.
Igen og igen oplever jeg, hvordan det enkelte menneske flytter sig fra at være slemt påvirket af stresssymptomer til at få mentalt og fysisk overskud tilbage. Mennesker, der retter sig op og får mod på at lægge nye spor ud for sig selv. Ikke sjældent har jeg fulgt rejsen hjem. “Hjem” er, hvor hjertet er med. “Hjem” er, hvor man kan mærke, hvem man er i sin kerne og derfra kommer styrke og energi til at gentænke og finde vej.
Jeg har flere gange arbejdet parallelt med psykolog/coach/terapeut/neuropsykolog som har arbejdet kognitivt med et menneske. Det oplever jeg går rigtig godt i spænd. Jeg er jo ikke psykolog, men igen og igen ser jeg forskellen, når vi arbejder sammen. Kroppen husker og kroppen skal med.
Særligt for dig, som er pårørende
Jeg er certificeret og RAB-registreret Biodynamisk Kranio Sakral Terapeut.
Det kan føles både overvældende og ensomt at leve med fysiske og psykiske problemer. Det kan være svært at tale om. Det kan være svært at rumme – også for dig, som er pårørende.
Som pårørende er det naturligt at reagere følelsesmæssigt. Med vrede og tristhed, hvor du kan blive vred på den syge og på behandlersystemet. Det er ofte udløst af magtesløshed, især hvis du er presset. Som pårørende kan du også føle skyld over ikke at føle dig god nok. Du kan føle dårlig samvittighed over egne behov og lyster. Humøret kan svinge. Tolerancetærsklen bliver lavere, fordi du måske føler, du som pårørende skal være den stærke.
Samtaler med en psykolog kan være meget relevant i din heling. Min erfaring er, at det er vigtigt, at få kroppen med. Vi kan tænke og tale og bearbejde på et kognitivt plan, men kroppen husker og lagrer sin information i vævet. I nervesystemet.
Biodynamisk Kranio Sakral Terapi kan være en oase. En lise for sjælen. Et break fra det, der føles tungt og svært. Det kan ikke fjerne dig fra virkeligheden, men give plads til at tænke og til at lade op, samtidig med at du får løsnet spændinger i kroppen, så du bedre kan klare din hverdag.
Grundprincipperne i behandlingsformen
Behandling på det fysiske plan
Det er ikke altid det, der råber højest,
der har først brug for hjælp.
Vi har en enestående krop. Muskler og bindevæv binder vores knogler sammen.
På dette plan har jeg som behandler mit fokus på at lytte til og imødekomme fysiske signaler og symptomer fra din krop – spændte nakkemuskler, en ryghvirvel ude af sin rette placering, en spændt kæbemuskulatur, et skævt stillet bækken, en overfladisk vejrtrækning – til bevægelsen i cerebrospinalvæsken. Spændinger i muskel-skelet-systemet opstår pga. gentagende, uhensigtsmæssige bevægelser. De opstår fra vores kropssprog/vores kropsholdning og/eller fra chok og traumer. Hvis du er blevet udsat for et trauma fra et slag eller et fald, et følelsesmæssigt chok, et piskesmæld eller lignende vil det bevæge sig som en kraftig bølge gennem kroppen. Afslappede led kan lade bølgen passere, men er der steder i kroppen, hvor du i forvejen har låste led, stoppes den, og kraften ophobes i det allerede overbelastede led. Vi udsættes alle for mange belastninger igennem et liv, det er derfor ikke mærkeligt, at et traume ”sætter” sig andre steder i kroppen end der, hvor det kom ind i kroppen.
En behandling med Biodynamic Kranio Sakral Terapi er ideel til at hjælpe vævet til at løsne, så der sker en korrektion og en frigørelse af spænding.
Det anerkendende niveau
Kroppen husker – selv om du glemmer
Et andet led i behandlingen bygger på anerkendelse. At blive mødt, hørt, anerkendt og værdsat er en styrke for både den fysiske krop og den følelsesmæssige del af dig. Ofte er det netop i dette møde at spændingstilstande, forårsaget af chok og traumer, opløses. Små korrektioner sker allerede i den indledende samtale. Kroppen ikke blot husker. Den lytter også.
Vi kan reagere på mange måder under en behandling. Nogle har brug for at tale meget. Nogle sætter ord på det, der har forårsaget smerte. Det kan være af både fysisk og psykisk karakter. Nogle fortæller om en episode, hvor de er kommet til skade. Hos nogle vækker det en forløsende gråd eller latter. Nogle sover dybt. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.
Undervejs i dit forløb hos mig er det min opgave at understøtte og guide din krops egen helbredende kraft ud fra en overbevisning om, at der i dig er noget helt unikt og altid sundt. En livsnerve. En energi. En indre styrke. Derfra sker korrektionerne og frigørelsen af spændinger.
Der vil være fokus på din egen voksende opmærksomhed på, hvad du mærker i din krop. Der vil være fokus på at finde ro og balance. På at slutte fred med det, du ikke kan ændre og til at mobilisere kraft og styrke til at ændre det, du kan.
Det dybeste niveau – Stilhed
Stille – ja, men en dynamisk stilhed
Det dybeste niveau er dynamisk stilhed. I stilheden, næres du af ”Breath of life”. Din indre læge, som hele tiden sørger for at holde dig rask og vital. En energi som altid udtrykker sig helt perfekt lige nu og her, uanset hvilke problematikker du måtte have på det fysiske og emotionelle niveau.
I dynamisk stilhed finder den største omorganisering og heling sted. Smerter lindres eller forsvinder, mens kroppen genopbygger sig selv i den rækkefølge, som kroppen har brug for nu og her. Du kan derfor opleve, at du kommer for at få behandlet et specifikt problem, men noget andet løser sig – eller skal løse sig – først. Et gammelt traume eller en ældre tilstand skal finde sin løsning, før der frigives energi til at løse det, du er kommet til behandling for. Dog er der oftest nær sammenhæng.
Mange klienter oplever dette rum af stilhed som et meget fredfyldt sted at være. Nogle beskriver det som et drømmefyldt stadie. Nogle klienter bruger drømmene aktivt i processen på at blive klogere på sig selv. Nogle ser farver. For de klienter der bruger chakras eller på anden vis er spirituelle, kan det opleves meget meningsgivende. Nogle klienter føler sig vægtløse eller flydende. Nogle føler det som et frikvarter for kroniske smerter. Andre igen beskriver det som en dans med sjælen.
Er der bivikninger?
Når du går herfra, arbejder din krop videre. Man siger, at kroppen justerer og restituerer imellem behandlingerne. Du kan mærke det i form af, at du kan være træt. Det er vigtigt at få drukket vand og at respektere kroppens behov for hvile.
Til gengæld kan du opleve at få:
- En indre balance
- En kontakt til din indre livsenergi
- En bedre forudsætning for at tage aktiv del i livet
- Beslutsomhed og viljestyrke
- Et ændret syn på dig selv
- Et stærkere forhold til andre
- Større opmærksomhed og nærvær
- Sindsro og glæde
- Bedre søvn
- En følelse af forbundethed