Om mig

Marie Louise

Mit navn er Marie Louise Bitsch. Jeg er født i 1973 og har ejet klinikken KST-Cordialis siden 2015.

Jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker, jeg er sat i blandt. Særligt har jeg et stort hjerte for børn, og børn har været mit omdrejningspunkt i hele mit voksne liv. Kilde til glæde, nysgerrighed, umiddelbarhed og fantasi.

Selv er jeg mor til 3 store børn; Sebastian fra 2002, Jonathan fra 2004, Matilde fra 2006. De er alle tre min inspiration sammen med alle de børn og børnefamilier, jeg har arbejdet tæt sammen med som lærer igennem 17 år og siden som kropsterapeut og Børnesundhedsvejleder.

Da jeg startede på uddannelse til Kranio Sakral Terapeut, var jeg blevet mor til min yngste, som er født præmatur, med hjertefejl og en lille skade på motorisk center i hjernen, som har givet hende Cerebral Parese. Jeg får af den grund, en hel del forældre med børn med medfødte handikap og/eller sygdom til behandlingsforløb og det er klart, at jeg har særlige forudsætninger for at kunne sætte mig ind i, hvordan livet bliver et andet, end man måske havde forestillet sig. Bestemt ikke mindre smukt!! Det bliver bare et andet landskab, man bevæger sig igennem, og som forældre på 18. år til min yngste guldklump, ja – så har jeg meget styrke, forældre kan læne sig op af, når de er nye i det landskab, de rejser igennem.

Tiden i dag er en ganske anden, end da jeg selv fik mine 3 elskede unger. Dengang lånte eller købte man bøger om moderskab, graviditet og fødsel.. kogebog med opskrifter til baby og børn osv.. Tigerspring hed Milepæle. Der fandtes knap nok mobiltelefoner – i så fald var de ikke på nogen måde i nærheden af, hvad du har tilgængelig i dag. Informationsmængden var væsentlig mindre. Der var ikke Facebook og Instagram. Jeg husker, jeg lod mig inspirere af en mor, der skrev “Bogen om Rose”. En dagbog over alle 9 måneder med alle de tanker og oplevelser, forfatteriende havde. Jeg skrev selv dagbøger under mine graviditeter. Limede små scanningsbilleder ind i dem. Små klistermærker af elefanter eller sommerfugle eller lignende, dekorerede jeg siderne med. Jeg skrev til det barn, jeg ventede. Bøgerne skrev jeg fortsat i, til børnene blev større. Kilde til mange sjove fortællinger til deres konfirmationer. Jeg er ikke bange for at være “pinlig mor”. Jeg har fundet ud af, at der faktisk ligger en hel del kærlighed forbundet med det – ikke kun fra mig. Samtidig er bøgerne en tidslomme.

Min egen barndom og opvækst, taler mine børn om, som var det i gamle dage. Jeg må sande, at jeg således er indskrevet i gruppen af “de gamle”. Når vi skal være forældre – og er forældre- kan det ikke undgås, at vi tænker på egen barndom og opvækst. Kønsroller. Hvordan var min mor og min far? Hvilken rolle havde mine bedsteforældre for mig? Hvad tager jeg med mig fra dem? Hvad tager jeg afstand fra? At sidde i klinikken og spørge ind til, hvem mor synes, baby ligner, og høre mor sige bedstefar på fars side og lidt min mor og noget af mig osv.. det vidner jo meget om, at der ligger noget af generationerne i os alle. Mine børn er nået den alder, hvor vi mest får at vide, at de har arvet uheldige træk eller allergier. Vi tager selvfølgelig helst æren for alt det, de synes er godt.

Hvert lille barn indskrives i livets bog og er allerede en fortælling og bliver en fortælling fra det skabes i mors mave.. allerede på tankeplanet og i længsler og drømme inden mødet mellem sædcelle og ægcelle.. Inden det blev en lille klump af kærlighed. Livets begyndelse er magisk.

I dag, ved jeg, at du får ufattelig mange råd og vejledninger alle steder fra. Men fælles med dig, vil vi vores børn det aller bedste. Selvfølgelig vil vi det! Men skal vi hele tiden orientere os på nettet eller ude omkring i, hvordan vi er forældre og hvordan børn er børn, så mister vi noget af den styrke, der ligger i, at vi ofte allerede ved indeni, hvad der er det bedste for os selv og for vores barn. Det er så fint med vejledning og støtte, men i sidste ende er det dig og din kæreste, der skal finde jeres vej i at være forældre for jeres barn. Det brænder jeg for at støtte jer i.

Børns sundhed og trivsel har jeg altid interesseret mig for. Med 3 børn på 4 år – de to ældste som pseudotvillinger med 15 måneders aldersforskel – kender jeg alt til syge børn, forstoppelser, øreproblemer og dræn, eksem og fødevareallergier, søvnproblemer, livet i vuggestue/dagpleje, børnehave, skole og gymnasium. Ligesom jeg har siddet igen og igen på skadestuen med børnene. Været ind og ud af hospitaler til undersøgelser og kontroller. Glæder og bekymringer. Jeg ved alt om, hvordan det er at være forældre til et barn i skolen – og samtidig selv være lærer. Det vil du også mærke, hvis du kommer her med dit skolebarn. Jeg har så meget erfaring og viden, som jeg bruger i min støtte og vejledning. Samtidig er jeg vant til at snakke med børn og i at skabe et nærværende, varmt og imødekommende rum med plads til at være præcis som barnet er.

Som lærer har jeg oplevet en mangfoldighed af børn – og jeg har igennem min tid som lærer – og siden – set, hvordan skolen har udviklet sig – og jeg kan godt forstå, når børn kommer i klemme eller når lærere og elever går ned med stresssymptomer. Samtidig har jeg også været meget nysgerrig på det stigende antal børn med diagnoser- og hvordan vi bedst kan hjælpe, så de børn får ligeværdig plads og tro på sig selv. At hjælpe børn med diagnoser og give dem et frirum her, betyder meget for mig. Samtidig brænder jeg for børn, der har stress symptomer og angst. Ligeledes har jeg et stort hjerte for børn, der vokser op med alvorlig sygdom, handikap og/eller udviklingsforstyrrelser og jeg vil meget gerne være med til at hjælpe dem til bedre selvværd og mere ro på kroppen.

Jeg er meget videbegærlig og vil meget gerne give den bedste behandling. Da jeg arbejder med både krop og sind, er jeg derfor nyligt uddannet Børnesundhedsvejleder ved sundhedsplejerske og forfatter mm, Anette Straadt mfl. Denne uddannelse bruger jeg i samspil med KST og som selvstændigt forløb for hele familien. I februar 2024 bestod jeg min eksamen, som handlede om Astma, allergi og fordøjelse samt kostvejledning og vejledning i kosttilskud. Meget aktuelt lige nu, hvor der forskes rigtig meget i “vores anden hjerne”, som vores tarmsystem er – og hvordan eks fødevarereaktioner og en tarmflora ude af balance, kan være “trigger” på astma og eksemer, stressreaktion, hyperaktivitet, dårlig søvn mv..

Voksen med stress

Jeg har behandlet mange, mange unge og voksne med stress, angst og depression samt spændinger og smerter i forbindelse med chok og traumer i alle de år, jeg har været kropsterapeut.

Som kropsterapeut er jeg uddannet og har mange års erfaring i at hjælpe mennesker med stress, angstanfald, generaliseret angst, depression, ADHD, OCD, Asperger m.fl. Ofte er jeg “halmstrået” og det er en ære at få lov at give støtte og hjælpe med at få ro på nervesystemet, lindre smerter og spændinger og hjælpe et menneske til at være i verden – og for nogle – at “lægge nye spor ud” for sig selv.

Mennesker med chok og traume – både fysisk og psykisk – har jeg også mange års erfaring i at hjælpe og flere har været hos mig, fra jeg åbnede klinikken i 2015. Det er en ære at få lov. Det gør mig ydmyg og taknemmelig.

Med indgribende sygdom, stress, angst, depression, chok og traumer følger oftest en sorgproces. Man er ikke den, man var, eller drømmer om man skulle være.

Jeg samarbejder med dygtige kollegaer, som jeg henviser til, når jeg ikke kan hjælpe så hurtigt, som jeg gerne vil. Disse tæller jordemødre, ammevejleder, akupunktør, fysioterapeut, sansemotorisk træner, parterapeut og sexolog, præst m.fl. MEN primært lever jeg op til mit ansvar og vil altid vide, at du er i kontakt med din læge.

Jeg kommer gerne ud i mødregruppen/ legegruppen og holder oplæg og laver babytjek.

Jeg kommer også gerne ud og giver oplæg for mindre grupper i Baby-børnecafeer og andre tilbud til børnefamilier. Kontakt mig på 61673438 for aftale

Mit uddannelses CV

Jeg sætter en ære i at give en god behandling. At dygtiggøre mig og fortsat udvikle KST-Cordialis´ behandlingsformer og vejledning har høj prioritet og er et krav til RAB-registrering.

LÆRERUDDANNELSE

Læreruddannelse med 17 års erfaring som klasselærer og faglærer fra 1. – 9 klasse Efteruddannelser – herunder DSA uddannelse (Dansk som Andetsprog) Førstehjælp mv.

KST UDDANNELSER:

Biomekanisk KST uddannelse:

Jeg er eksamineret Kranio Sakral Terapeut fra Stanley Rosenberg Instituttet i 2015

KST uddannelse bestående af: Basis, I, II, III,III+ KST børn 0-2 år, KST børn 3-14 år

Særlig uddannelse i præcise og effektfulde teknikker til behandling af stress, angst og depression

Bindevævsmassage

Biomekanisk KST ved DeeDee Fulcruminstitute

Organmassage – optimering og ballancering af alle indre organer

Biomekanisk KST videreuddannelse ved Institut for Kropsterapi

KST børn med særlige behov

KST stramt tungebånd

Bindevævsmassage og Fasciabehandling

”Rosenberg Teknik” SRI

KST fascia behandling skuldre og arme ved Institut for Kropsterapi/Lise

Jeg er certificeret Biodynamic Kranio Sakral Terapeut v. Niklas Patursson.

  • ”The Neutral”
  • ”Fluidbody”  Forudsætningen for vedligeholdelsen af vores generelle sundhed
  • ”Stillpoints and Fulcrums – Forandringens nåleøje”
  • ”CV4 og EV4 – fra Sutherland til James Jealous” Chok /Traume / Stress /Depression
  • ”Kraniet – en helhed i mange dele”
  • ”Meridianer og akupunkturpunkter” – Afbalancering med specielt henblik på organerne
  • ”Arvæv og led – indgange til helheden”  Traumebehandling
  • ”Børn- og ungebehandling”

Videreuddannelse i Biodynamic Kranio Sakral Terapi v. Niklas Patursson

”The Fluids”  Diagnosticering

Behandling via meridianbaner og akupunkturpunkter

Kroppens midtlinje

BØRNESUNDHEDSVEJLEDNING

Børnesundhedsvejlederuddannelse v. Anette Straadt, speciallæge i almen medicin, funktionel medicin og Heilpraktiker, Anna Iben Hollensberg, Heilpraktiker Jesper Hollensberg, sygeplejerske/zoneterapeut/Bachs blomsterdråbe-ekspert Susanne Løfgren, Fysioterapeut Tommy Hedelund, forfatter/foredragsholder og specialiseret i præmaturitet, Jonna Jepsen og homøopat Randiphine Beierholm

Uddannelsen består af undervisning i:

  • Grundlæggende anatomi og fysiologi hos børn
  • Præmaturitet – En skæv start på livet
  • Amning og MME-typer til hvilke babyer ud fra den enkelte babys sundhedstilstand
  • Overgangskost
  • Ernæring til børn
  • Vitaminer og mineraler – tilskud til baby og børn, fertilitetsforløb og graviditet
  • Fedtstoffer
  • Tarmbakterier, Probiotika og Præbiotika
  • Kolik, forstoppelse, luft, diarre
  • Smertebehandling
  • Refluks
  • Allergier og eksem
  • Fødevarereaktioner
  • Børns søvn, søvnvaner, night-terror
  • Uro, koncentration-og indlæring
  • ADHD og Autisme
  • Almindelige børnesygdomme og deres behandlinger
  • Øreproblemer
  • Homøopati og Bachs blomsterdråber
UDDANNELSE TIL RAB-REGISTRERING

Kurser for RAB-registrering  / Karsten Munk Akademiet

  • Anatomi og fysiologi
  • Patologi og farmakologi
  • Sundhedspsykologi og terapeutisk samtale
  • Klinikdrift
  • Førstehjælp
  • Kurserne svarer til sygeplejerskens niveau og er alle afsluttet med eksamen.

 

www.kraniosakralogkropsterapeuter.dk

www.aebleboern.dk

www.behandlerlisten.dk

http://www.behandlersiden.dk

www.linkedin.dk

www.facebook.dk/KST-Cordialis klinik for Kranio-Sakral Terapi Biodynamic

http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation,-anerkendelser-og-selvstaendigt-virke/registreringsordning-alternative-behandlere/foreninger-godkendt-af-sundhedsstyrelsen-til-at-registrere-alternative-behandlere

Jeg er RAB – registreret ved Sundhedsstyrelsen, hvilket er din sikring for, at jeg opfylder de krav Skat, Sundhedsstyrelsen samt min brancheforening stiller til mig som behandler.