Hovedpine, migræne, kæbespændinger, stramt tungebånd og tandregulering

Sovende barn

KST til hovedpine og kæbespændinger

Hovedpine, migræne, kæbespændinger, tænderskæren, ondt i ørerne uden fund af øreproblemer hos ørelægen, nakkesmerter og stiv nakke, søvnproblemer, koncentrationsproblemer, træthed

Hovedpine vil ofte være det første symptom, dit barn klager over, hvor jeg som behandler, kan få mistanke til problemer i og omkring kæbeleddet eller følger af stramt tungebånd – også selvom tungebåndet er klippet.  Nogle børn giver udtryk for, at det gør ondt i kinderne, hvor den store kæbemuskel, Musculus Masseter , sidder. Nogle klager over smerter i tindingen. Smerter i ørerne kan også forårsages af kæbespændinger – ligesom ringen, susen, brummen i ørerne.

Nogle børn lider af børnemigræne. Børnemigræne kan være en sygdom i sig selv som kan trigges af manglende søvn, stress, for meget skærmtid, dårlig holdning, tandpine, forkerte spisevaner og i nogle tilfælde skyldes migrænen bl.a. spændinger omkring kæben. Børnemigræne kan også skyldes tobaksrøg.

Uanset årsag, så er der god hjælp at hente i KST-behandling.

Der kan være mange årsager til, at dit barn har spændinger i muskulaturen omkring kæbeleddet .  Her skal blot nævnes nogle:

  • Der kan være tale om spændinger, som dit barn have haft med sig fra fødslen som et led i et ubehandlet fødselstraume.
  • Spændingerne kan være opstået i forbindelse med chok/traumer som eksempelvis ved et piskesmæld / Whiplash eller et fald eller slag mod hovedet.
  • Måske skærer dit barn tænder eller har et skævt bid.
  • Det kan være spændinger, dit barn har, fordi der er smerter et helt andet sted i kroppen.
  • Endeligt kan der opstå spændinger af psykiske årsager. Det kan være, fordi dit barn ”bider noget i sig” – vrede måske.  Stress, bekymringer, angst og uro kan også give spændinger.
Dreng med kæbesmerter

Kranio Sakral Terapi har god effekt på disse symptomer, fordi hele kroppen behandles – ikke bare det enkelte symptom.

Der er tid og ro til, at dit barn kan tale om, hvordan hverdagen opleves med skole/børnehave, familie og kammerater. Sommetider er det spekulationer, bekymringer, angst, sorg eller stress, der er nøglen til at løsne for dit barns spændinger, så dit barn kan komme i bedre balance.

Behandlingen vil give smertelindring og der er gode chancer for, at generne helt forsvinder efter et behandlingsforløb – lidt afhængig af, hvad årsagen er.

Indenfor Kranio Sakral Terapi er jeg uddannet til at behandle i munden. Disse teknikker vil som regel være naturlige at inddrage i behandlingen. Det er ikke anderledes end at gå til tandlæge. Jeg har nogle små overtrækshætter på fingrene.

Nogle børn føler det grænseoverskridende at blive behandlet i munden. I det tilfælde behandler jeg udefra. Samtidig underviser jeg dit barn i teknikkerne– lidt afhængig af dit barns alder – så dit barn selv kan afspænde kæbemusklerne imellem behandlingerne og fremadrettet. Det giver dit barn en god følelse af at kunne gøre noget selv.

Barn viser tandbøjle

Det er altid en god idé, at du samtidigt fortæller dit barns tandlæge om dit barns smerter. Årsagen kan findes i dit barns bid. Tandlægen kan da vælge at henvise dit barn til en specialtandlæge.

Behandlingen hos mig kan foregå sideløbende hermed, før eller efter. Min behandling vil da virke smertelindrende og afspændende og skal ses som komplementær /støttende behandling.

Tandregulering

Tandregulering strækker sig typisk over et længere forløb. I perioder kan dit barn lide af hovedpine og/eller klage over smerter i kæbeleddet og i tænderne. Spændinger i nakke og skuldre kan også let opstå.

Kranio Sakral Terapi er ideel at kombinere med tandregulering til at give afspænding i kæbeleddet, i ganen, i nakke-/halsmuskulaturen og ansigtsmuskulaturen.

Det er en smertefri behandling med smertelindrende effekt, der foregår med største nænsomhed og i dit barns tempo. 

Jeg samarbejder meget gerne med specialtandlægen. Du er velkommen til at formidle kontakten imellem os, så jeg kan støtte specialtandlægens arbejde med dit barn bedst muligt – samtidigt med at jeg hjælper dit barn til at komme godt igennem forløbet.

Kombination af KST og Børnesundhedsvejledning er en gave til dig og dit barn. Hos mig får du begge dele under behandlingen - med mindre der er dybere problematikker eks. fødevarereaktioner
Læs mere om børnesundhedsvejledning