Krop og sind hører sammen og påvirker hinanden hele tiden. Jeg er meget optaget af, hvad og hvordan vores krop påvirkes af vores tankemønstre, vores generelle sundhedstilstand, vores søvn, vores stressniveau, chok og traumer. Jeg har gået ved siden af og hjulpet flere unge og voksne, end jeg kan tælle, igennem KST og coaching i, hvad kroppen fortæller, når vi ikke behandler os selv godt. Når vi har svært ved at sætte grænser. Har svært ved at mærke kernen i os selv, fordi vi enten er opdraget til at undertrykke den, eller fordi livet har ledt os væk fra os selv.
Jeg er optaget af psykisk arbejdsmiljø, af sundhed og sygdom når vi sættes under pres. Jeg er optaget af, hvordan jeg kan hjælpe bedst muligt, når vi er udsat for chok og traumer – fysiske såvel som psykiske. Jeg har haft mange mennesker i forløb som er sygemeldt fra deres studie eller arbejde. Ligesom jeg har været med til at hjælpe voksne til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kronisk syge og alvorligt syge mennesker – herunder også mennesker, som gerne vil have det bedst muligt i deres sidste tid, hvilket gælder både den terminalt syge og pårørende – har ligeledes udgjort og udgør en del af de mennesker, jeg har hjulpet.
Jeg har et stort hjerte for forældre til børn med svær start på livet og at være støtte for dem og samtidig hjælpe dem og deres børn til mere overskud. Jeg er selv én af dem og jeg kunne skrive bøger om, hvordan det har været og er. Det er en ufattelig smerte at have et barn med alvorlig sygdom og de senfølger, der kan være med i dette – ligesom det at rumme livet som livet jo er samtidig. Kampe med det offentlige system kan være urimelig stressgivende. 75% af ægteskaber med børn med særlige udfordringer og/eller alvorlig sygdom, ender med at gå fra hinanden. Der mangler forståelse og sikkerhedsnet, hvor det ikke skal være i forvejen påvirkede forældre, der skal sættes under yderligere pres. I mange af sådanne familier, kan kun den ene fastholde sit plads på arbejdsmarkedet – ofte mødrene. Ud over tab af indkomst og pension, mister man sit netværk og det job, man er uddannet til at varetage og er glad for.
Jeg har selv, på baggrund af ovenstående, lagt mit liv om. Det er jeg bestemt ikke ked af! men det er ikke alle, der bare kan det! Jeg er utrolig glad for, at jeg kan bruge min “bagage” af erfaringer, viden og uddannelse i at støtte, vejlede og hjælpe præcis denne gruppe af familier.
Jeg har altid gerne ville være, hvor jeg kan gøre en forskel for de mennesker, jeg er sat i blandt. I mange år har jeg favnet bredden aldersmæssigt. De yngste har været 4-5 dage gamle. De ældste 80+. I de første snart 10 år af mit behandlerliv, har jeg arbejdet på denne måde, men det er ikke kun en virksomhedsprofil, det er sådan min kerne er. Jeg kan godt lide at involvere mig i andre mennesker.
