Det er smertefuldt og psykisk ufattelig hårdt at ønske at blive gravid, når det ikke sker…
I klinikken har jeg igennem flere år haft glæden af at hjælpe kvinder – og par – som har svært ved at blive gravide.
Der kan være mange årsager til, at det bare ikke sker. Statistisk set, er kvinden ofte rundet 30 år, inden hun planlægger at ville være gravid. Uddannelse, job og styr på økonomien er medvirkende faktorer. Men i 30´erne er det bare ikke så let at blive gravid, og har man prøvet regelmæssigt i 1 år at blive gravid uden at opnå graviditet, er man pr. definition ufrivilligt barnløs. I de sidste 5 år, synes jeg, der er en tendens til, at der er mere oplysning til kvinder om at starte lidt tidligere, men tryghed og stabilitet er selvfølgelig tit afgørende faktorer, der skal være på plads først.
For nogle par er ufrivillig barnløshed – også kaldet infertilitet – heldigvis et midlertidigt problem, og de opnår graviditet uden hjælp. Hos andre par viser det sig, at der er fysiologiske årsager til, at de ikke kan blive gravide. 1/3 hos kvinden, 1/3 hos manden og 1/3 hos parret. Det kan være nedsat sædkvalitet hos manden. Manglende ægløsning eller nedsat mængde aktive æg hos kvinden. Dårlig passage for ægget ned igennem æggelederne. Endometriose er en anden mulig årsag.
Nogle par, som er ufrivilligt barnløse, tager imod det offentlige behandlingstilbud hvor ca. 1 ud af 3 par ikke opnår at føde et barn. Nogle fortsætter da i private behandlingstilbud, mens andre vælger at adoptere eller leve uden at få børn. Jeg har både hjulpet med kropsbehandling og vejledning til par i fertilitetsbehandling og i adoptionsforløb.
Nogle af de kvinder, der har gået hos mig, vælger at stoppe med fertilitetsbehandling. En væsentlig årsag er, at det er fysisk og psykisk belastende for parret. Det slider og det er stressfyldt. Hormonbehandlingen er svær for nogen. Sexlivet bliver et babyprojekt og romantik og glæden ved hinanden forsvinder lidt. Det bliver derpå et sorgforløb, jeg har med kvinderne, for drømmen var der jo, og det at stoppe gør ondt – også selv om der for nogle af kvinderne er alle gode grunde til at stoppe.
KST til at leve med og bearbejde sorg, stress, magtesløshed, fysiske og mentale følger af at være eller have været i fertilitetsforløb er en nænsom gave at give sig selv som både kvinde og mand. Jeg samarbejder meget gerne med Colstrup-klinikken og psykoterapeut og sexolog, Vibeke Colstrup.
Hvordan kan jeg hjælpe ?
Til dig, både mand og kvinde, der har stress og præstationsangst
Stress og præstationsangst bringer krop og psyke helt ud af balance, men det kan vi gøre noget ved! Når vi er stressede, mister vi kontakten til kroppen. Denne kontakt skal genoprettes. Du har brug for at være i balance, være fri af frustrationer over, at du ikke er blevet gravid endnu. Du har brug for at være fri for restriktioner i kroppen for at kunne blive gravid. Jeg har den kæmpe glæde at sidde med nyfødte babyer til babytjek med lettede forældre. Der stilles selvfølgelig ikke behandlingsgaranti på levering af baby, fordi du vælger at få hjælp hos mig, men det er sket flere gange, at kroppen finder ro dybt indefra, hvorved fostret kan sætte sig fast i livmoderen og vokse sig stor og stærk.
Der er mange kosttilskud, der næsten lover, du bliver gravid. Er det for godt til at være sandt, så gentænk det og tjek op på sælgerens baggrund. Der er mange, der gerne vil tjene penge på andres ulykke.
Hvis kroppen er i stress, er det en krop i underskud. Jeg giver dig sundhedsvejledning som en del af dit forløb hos mig, hvor jeg kan rådgive dig ud fra min uddannelse hos Anette Straadt m.fl. Hvis du vælger div. kosttilskud, er det ikke helt lige meget hvad – og hvordan – du tager det. Det kræver uddannelse for at rådgive individuelt. Vi kan altid sige noget generelt og mene meget, men det er en god idé at søge rådgivning hos en sundhedsvejleder, der at tager højde for din sundhedstilstand, allergier, sygdomme osv og som følger retningslinjerne på området. Jeg følger altid SST og rådgiver jeg indenfor kosttilskud osv., er jeg optaget af evidens og forskning. Der findes fantastiske olier mv. som kan være dejlige, men også her vil jeg som sundhedsvejleder gerne vide, hvad du bruger, så vi undgår mest mulig kemi, tilsætningsstoffer, parfumestoffer mv..
Til dig, både mand og kvinde, der har oplevet at miste både tidligt og sent i graviditeten eller mistet et barn efter fødslen.
Jeg har skrevet en særlig side om dette under denne fane, som jeg gerne vil opfordre dig til at læse. Her fortæller jeg meget mere om sorgforløb og om at genskabe kontakten til din krop – uanset om du ønsker graviditet eller har brug for hjælp til at bearbejde det traume, det er, at have aborteret eller født dit barn, som ikke lever her nu.
Også her samarbejder jeg meget gerne med psykolog eller psykoterapeut. Kropsterapien er rigtig god til at samle dig igen og få løsnet hele kroppen for spændinger og smerter. Genskabe kontakten og lære kroppens signaler at kende.
Til dig, både mand og kvinde, der har været udsat for traume, som gør det svært at blive gravid – og gøre gravid.
Det sker, at jeg har kvinder i behandlingsforløb, som gerne vil være gravide. De vil gerne. De er i sunde parforhold, men de bærer alvorlige traumer på krop og sjæl af sexuelle overgreb og/eller voldtægt. Kroppen trigges. Svære følelser kobler sig på det at skulle give liv til et nyt liv. Nogle overvældes af seksuelle overgreb, som ellers var fortrængt. Kvinderne oplever reaktioner fra kroppen og har for manges vedkommende oplevet det igen og igen uden at sige noget, fordi de skammer sig. Det kan trigges, og det er så vigtigt at få hjælp! Det er vigtigt at sige det til nogen! Til lægen. Få hjælp hos psykolog, Center for Seksuel Senskade, sexolog, parterapeut mfl. Der er meget samtale og forståelse, der skal på plads, som SKAL håndteres af særligt uddannede, som kan hjælpe dig og jer som par.
Også her kan jeg hjælpe med KST for at berolige kroppen, nervesystemet og dit sind, så der bliver overskud til at tage den svære men vigtigt samtale – og meget gerne i parallelforløb.
Det samme gør sig gældende for dig, der har haft tidligere traumatiske fødsler! Det er vigtig med professionel rådgivning og hjælp. Igen kan jeg varmt anbefale Colstrup-klinikken og kropsterapi hos mig parallelt. Det er vigtigt, du får hjælp, hvor du og evt. din kæreste bliver mødt med omsorg, nærhed, tid, ro og viden bag de behandlingsforløb, der sættes i gang. Kroppen kan ikke presses! Det er ikke et quick-fix, der er løst på x antal gange. Det er en gave, du giver dig selv, som skal være forløsende – uanset om du ønsker graviditet eller ej.
Det er altid dig og din krop, der styrer, i dit tempo. Ikke behandlerens!