Præmatur babybehandling

sovende præmatur barn

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi til de yngste præmature babyer foregår bedst hud mod hud liggende på mor eller far. At høre hjertelyd hos sin mor eller far giver tryghed og ro og er med til at styrke kontakten.

Hos ældre præmature småbørn foregår behandlingen ekstra nænsomt og med nær kontakt til dig som mor eller far. 

Præmature babyer

Også god læsning, hvis dit barn er født for tidligt, men nu er ældre.

Når et barn fødes før 37. uge, er barnet for tidligt født – også kaldet præmatur. Det sker for ca. 7% af danske børn. Når børn fødes for tidligt, kan det skyldes det forskellige årsager. Måske kender du ikke årsagen? – og det tror jeg, vi er mange der ikke helt gør.

Jeg har særligt hjerte for præmature børn og børn med en svær start på livet. Jeg er selv mor til min smukke, kloge datter, som i dag er ved at være voksen. Jeg ved, hvad det vil sige, at være forældre i den situation og da min datter er mit tredje barn, så ved jeg også, hvad det vil sige at have to søde drenge samtidig. Tre børn på 4 år. Min datter er den direkte årsag til, at jeg arbejder som kropsterapeut og børnesundhedsvejleder i dag. I dag er hun bidt af at spille bordtennis og håber på OL i 2028. Hun klarer sig godt på gymnasiet. Har skønne kammeratskaber og fremtidsdrømme. Samtidig ved hun – og vi som familie – alt om, hvad det vil sige, at skulle til undersøgelser og kontroller på Aarhus Universitetshospital og på andre hospitaler. Vi kender til forløb af operationer og smerter. Spændinger og udtrætning. Tanker, som ikke alle børn og unge behøver at forholde sig til.

At være behandler for babyer, børn og unge i dag med alvorlig sygdom, svær start, præmaturitet mm. er en kæmpe ære og glæde. At mærke, at vi er på bølgelængde med det samme – om det er imellem forældre og jeg eller imellem barn/ung og jeg, så er der hurtigt en tillid på plads, som er uvurderlig at arbejde ud fra. Terapeutisk er det en styrke for mig, når jeg hjælper barnet eller den unge til at rumme kroppen og arbejde med den. At have forståelsen for, at hjertebarnets ar på brystet er et sted fyldt med følelser, oplevelser, spænding er så vigtig i at møde det sted nænsomt og i barnets eller den unges tempo. At arbejde kropsterapeutisk med traumesteder er at langsomt at frigøre chok, stress, angst og bekymring bundet dertil. Alt sker i barnets eller den unges tempo.

Jeg har i flere forløb arbejdet parallelt med sandplayterapeut, hvilket jeg varmt kan anbefale.

Chok eller kaos af følelser

At blive forældre til så lille et barn kan være forbundet med svære følelser i den første tid. Angsten for at miste. Sorgen over at den lille skal så meget igennem smertemæssigt. Følelse af magtesløshed. Det kan være lammende. Man kan næsten synes, at det er utroligt, at verden går videre udenfor og omkring én. Man kan være adskilt fra hinanden, som kan være nødvendig i perioder. Dårlig samvittighed overfor ældre søskende. Bekymringer for fremtiden. Men heldigvis også stor glæde og taknemmelighed. Nogle gange skal der meget lidt til, før man bliver rørt og taknemmelig. Små skridt den rigtige vej.

Hvilke følelser du oplever- eller måske mere – hvordan du håndterer dem og udtrykker dem, er ikke nødvendigvis på samme måde som hos din partner. Jeg kender til det, da jeg selv er forældre til et præmaturt barn. Det er så vigtigt at få hjælp, hvis I som par føler, kommunikation bliver svært. Så vigtigt at forstå, at vi ikke takler kriser ens. Man kan let føle sig alene om sine følelser, reaktioner og tanker.

Der er nogle træk, som kan gælde præmature babyer:

Fælles for præmature børn gælder, at de fødes med mindre udviklede og umodne organer, hvilket gør børnene sårbare for infektion den første tid. Der er større risiko for komplikationer, som kan give varige konsekvenser i livet. Læger og sundhedspersonale er dygtige, når det gælder at hjælpe de små til at klare livets første store udfordringer og takket være denne indsats, overlever mange børn som er født for tidligt – endda også børn med meget lav fødselsvægt. Senere følges de børn, der udvikler følgeskader eller følgesygdomme.

Den neurologiske udvikling kan være påvirket

Påvirket muskel-led sans og balance

Sansemotorikken kan være forstyrret eller forsinket

Traumerne følger med

Svækket immunforsvar i 0-3 års alderen

Umoden og belastet mave-tarmfunktion

Andre fysiologiske følger eks syns-og høretab, svækket samsyn

Påvirket sprogforståelse, lyde kan fejlopfattes

Indlæringsvanskeligheder

Høj arousal med impulsive reaktioner, overspænding

Meget arousal, “nemme børn”, tendens til undertonet muskulatur

Følelsesmæssige udfordringer – eks. seperationsangst, langvarig stresstilstand, smertepåvirket

KST og Børnesundhedsvejledning er rigtig godt at kunne tilbyde forældre til præmature børn, som ofte kan have komplekse problematikker.

Sensitivitet kendetegner de fleste præmature børn. Dette skyldes det chok, det er, at komme for tidligt til verden, før krop og nervesystem er helt klar til det. Stress opstår i kroppen af de smerter, der er forbundet med den nødvendige lægelige behandling, og af at være adskilt så tidligt fra mors krop. Det kan vise sig forskelligt. Nogle børn er indadvendte, stille og bliver let usikre eller bekymrede. Nogle er motorisk urolige og har svært ved at koncentrere sig. Indlæringsvanskeligheder og koncentrationsproblemer viser sig nogle gange først, når barnet kommer i skole.

Vidste du, at et barn født i uge 28 mærker mange gange mere end et barn født i uge 40?

Mange stimuli kendetegner tiden på hospitalet. Mange smertefulde stik. Sonde. Varme elektroder der irriterer huden . Lyde fra C-pap maskinen. Lyde forstærkes i kuvøsen. Forskellige læger og sygeplejersker hjælper baby. Forskellige stemmer. Forskellig berøring og håndtering. Begrænset kropskontakt. Alt sammen er med til at forstyrre din babys udvikling og påvirker babys nervesystem.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Mange af de præmature børn, der kommer til behandling har fysiske spændinger i kroppen. Hovedpine og mavepine er typiske årsager til, at forældre henvender sig. Nogle kommer, fordi de har bemærket, at deres barn er hyper sensitivt overfor høje lyde, lys, nye udfordringer, adskillelse fra mor/far, har søvnvanskeligheder mv. Andre kommer, fordi deres barn har en forsinket motorisk udvikling eller lever med senfølger.

Traditionel kropsbehandling i form af massage kan føles overvældende på et sensitivt nervesystem og smertetærsklen kan være lav.

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi er ideel til at behandle chok og fødselstraumer og deraf følgende stressrelaterede symptomer – både hos den lille præmature baby og det større barn, som er født præmatur. Spændinger og eventuelle smerter kan lindres eller forsvinde helt, når jeg trækker på det bedste fra de behandlingsformer, jeg er uddannet i. Behandlingen tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og i nært samspil med dig/jer som forældre. I kender jeres barn bedst.

Kombination af KST og Børnesundhedsvejledning er en gave til dig og dit barn. Hos mig får du begge dele under behandlingen - med mindre der er dybere problematikker eks. fødevarereaktioner
Læs mere om børnesundhedsvejledning