At leve med et toptunet nervesystem er ikke en diagnose.
Det er et særligt karaktertræk ved dig, som du deler med 1/5 af os.
Forskning viser, at en femtedel af os er mere følsomme end andre. At særligt sensitive børn og voksne har et biologisk betinget mere sensitivt nervesystem end flertallets. At være særligt sensitiv er ikke en diagnose men et livsvilkår.
Der findes meget forskning på området og meget er sagt og skrevet om de særligt sensitive børn og voksne. At være særligt sensitiv giver dig nøglen til et rigt indre liv. Igennem din intuition, din empati og indlevelsesevne, din dybe refleksion, din kreativitet og fantasifuldhed åbner den muligheden for dybe og positive relationer til andre mennesker. Din følelse af social ansvarlighed er stor.
Hvorfor fødes nogle af os som særligt sensitive?
En gruppe forskere har sammen med psykologen Elaine Aron set på et bestemt område i hjernen, der bearbejder, hvordan vi opfatter og reagerer på andres stemninger og følelser; Det man kalder spejl-neuron-systemet. Her arbejder hjernen bl.a. med indlevelse(empati) og evnen til at efterligne andre. Resultatet af forskningen er, at særligt sensitive mennesker har flere spejlneuroner end ikke særligt sensitive.
Særligt sensitive mennesker har derfor en meget stor grad af empati.
Særligt sensitive er som mennesker lige så forskellige som alle andre. Der er fællestræk – men vi kan ikke proppes i en kasse med en fast definition. De sensitive karaktertræk kommer til udtryk på forskellig vis afhængig af det liv, vi har levet og lever. Vores fysik, vores psyke, sociale relationer, moral, spiritualitet, ideologi mv. spiller ind her.
Generelt kan man sige, at særligt sensitive mennesker lever sig mere ind i andre menneskers følelser og reagerer stærkere på følelsesmæssige indtryk.
At leve som særligt sensitiv kan af nogle beskrives som en følelse af at mangle et lag beskyttende hud. Livet sanses på en anderledes intens måde. Det er ikke fordi, særligt sensitive ser og hører mere end andre. Det er måden, hvorpå indtrykkende bearbejdes i spejl-neuron-systemet, der gør forskellen.
Erhvervslivet er blevet opmærksomme på særligt sensitive medarbejderes evner. Sensitive mennesker kan virkelig præstere. De kan være utrolig effektive, spare arbejdspladsen for meget tid og mange problemer. De er blandt arbejdspladsens dygtigste medarbejdere. Sensitive mennesker er stærke – og stærke over middel, trives over middel, har færre sygedage og er mere hensynsfulde socialt set.
Betingelserne for at kunne udfolde styrken er arbejdsro og pauser til refleksion.
Barndommen er vigtig i forhold til, hvordan man lærer at leve med sine særligt sensitive træk.
Det særligt sensitive barn har brug for at lære sine egne begrænsninger; lære at vi også skal passe på os selv og udfolde de kvaliteter, vi selv har. Det er meget vigtigt, at der er voksne mennesker, der kan forsikre det sensitive barn om, at han/hun ikke skal tage sig af alt og alle, men at han/hun godt må fokusere på sig selv. På den måde får barnet et vigtigt redskab til at blive en velfungerende sensitiv voksen.
Forskning viser, at særligt sensitive børn der vokser op i belastede hjem, ikke får de strategier der skal til for at passe på sig selv. De kan derfor få det svært hen i voksenlivet.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Som særligt sensitiv kan du let føle dig overvældet kropsligt, følelsesmæssigt og socialt.
- Måske oplever du, at du ofte har hovedpine eller migræne?
- I forhold til følger af ulykker eller andre fysiske skader eller skævheder kan traditionel kropsbehandling føles voldsom og overvældende, så du måske oplever, at du spænder op i kroppen under behandlingen?
Under Biodynamic Kranio Sakral Terapi-behandlingen kan de dybe spændinger, som måske ikke før er blevet hørt og mødt, endelig slippe.
- Måske har du mere fokus på at hjælpe andre – end at tage hånd om dig selv?
- Måske får du det helt skidt ved tanken om at prioritere dig selv og sætte grænser, fordi du bekymrer dig for, hvad konsekvenser det får for modparten – og for dig?
Når du overvældes er det ofte et af de fysiske symptomer, der først melder sig. Symptomer som kommer af, at du for ofte overskrider dine egne grænser – måske ganske ubevidst. Symptomer på stress er vigtig at tage alvorligt. Det er vigtigt at få balance i nervesystemet, finde ro og styrke til at du kan hvile bedre i dig selv. Fortsætter du, uden at lytte til din krops signaler, følger de psykiske symptomer – som kan ende med angst og depression.
Biodynamic Kranio Sakral Terapi er, kombineret med ”The Social Engagement Protocol” fra den biomekaniske Kranio Sakral Terapi, en nænsom og effektiv behandlingsform.