Mødre til babyer og børn med stramt tungebånd, kan have hørt mange velmenende udtalelser om deres barn eller deres måde at amme på, som kan være med til at forvirre en nybagt mor – og far! Her får du et par stykker, jeg har hørt i klinikken.
“Det SKAL gøre ondt at amme!”
“Du får hård hud på brystvorterne med tiden. De skal bare hærdes!”
“Du har nok ikke mælk nok”
“Din babys mund er for lille til dit bryst”
“Din baby er bare nysgerrig og let at distrahere”
“Din baby er lidt doven. Hold ham hen, så han bliver rigtig sulten, så skal han nok lære det!”
“Der er simpelthen for mange babyer, der bliver klippet. Der er ikke noget galt med din baby. Det ser fint ud!”
“Giv ham dog en flaske!”
Det er bestemt ikke ment negativt fra familie, venner og andre! Det er selvfølgelig sagt for at opmuntre og hjælpe! Men det er virkelig synd for både barn og forældre, hvis årsagen er et stramt tungebånd. Min erfaring er, jo tidligere baby får et klip jo bedre! Jo mere bevidst baby er om, hvad der sker under klippet, jo hårdere kan det være at gå det igennem. Når det så er sagt, så vær opmærksom på, at der kan være andre årsager til forkert sutteteknik! Spændinger efter fødslen kan påvirker baby rigtig meget og være med til at “mudre billedet lidt”. Babytjek hos mig – meget gerne kombineret med ammevejledning hos en dygtig jordemoder, er et godt sted at starte.
“En sutteflaske fortæller dig ikke, om det gør ondt på den, eller om baby ikke får ordentligt fat, men som mor ved du med det samme, om det er smertefuldt eller føles forkert, når du ammer din baby” citat forsker og tandlæge Richard Baxter og forfatter til bogen ” Stramt tungebånd”
Hvad er det for noget med det tungebånd? – og hvorfor snakker nogen om to tungebånd?
Tungebåndet er et bånd, der findes under tungen. I Danmark og i nogle af vores nabolande, ser man forskelligt på tungebånd og på, hvordan man behandler det. Der tales om et forrest og et bagest.
Det du behøver at vide er, at er det for stramt, kan tungen ikke bevæge sig frit. Derfor kan baby sluge luft under amning og have meget svært ved at danne vakuum. Baby glider af og på hele tiden eller sutter kun i den første del af amningen for derefter at falde udmattet i søvn af at bruge så mange kræfter på at holde sig på eller det skriger og er uroligt. Baby får ikke stimuleret brystet rigtigt til at øge mælkeproduktionen og mor kan opleve, at hun har for lidt mælk – ikke mindst forstærket af, at baby hurtigt melder sig igen. Baby kan tabe sig.
Flere mødre her i klinikken fortæller, at de af denne årsag opgav amning. “Jeg har ikke mælk nok” – underforstået “Der er noget galt med mig” sagt med både sorg og skyldfølelse. Mit svar hver gang er: “Det er ikke din skyld!” Der kan være noget anatomisk med dit bryst, som gør amning svært -som indadvendte brystvorter, implantater, bagvedliggende sygdom men er årsagen, at babys tungebånd er stramt – eller har baby spændinger, der påvirker sutteteknikken og roen til at ligge ved brystet, så er det ikke mor, der er noget galt med. I det hele taget, skal vi have pillet den tanke af, at “jeg er ikke god nok” – og “der er noget galt med mig”! Det er ikke din skyld, kære mor!!
En del af de babyer, der kommer her, har problemer med fordøjelsen og vanskeligt ved at klare sutteflasken, som de nu er startet på, fordi amningen gik i vasken. Desværre følger problemerne med over på flasken, for stramt tungebånd kan også give problemer med at danne vakuum på sutteflasken. Der er særlige sutteflasker, der er gode til baby, når tungebåndet er stramt. Det vejleder jeg dig i, når du er i forløb her.
Et stramt tungebånd kan være årsag til ammeproblemer, suttevanskeligheder ved flaske, spiseproblemer ved de større børn, taleproblemer, kæbespændinger, spændthed i kroppen, ondt i maven og motoriske udfordringer – hos voksne også grund til kæbespændinger, nakkespændinger, dårlig holdning, migræne mv. Disse symptomer kan bestemt have andre årsager! men er du i tvivl, kunne det være en god idé at tjekke det. Ved du, at stramt tungebånd kan være arveligt?
Hvorfor har baby stramt tungebånd?
Forskere mener, det gælder for ca 4-10% af befolkningen målt på Tabby-score, som er et system ud fra hvilket, graden af stramhed, funktion, udseende og symptomer, vurderes. Der klippes ikke på baggrund af blot én af disse. Stramt tungebånd er arveligt. Der er en lille overvægt af drenge/mænd, der har stramt tungebånd. En fejlkodning i et gen gør, at vævet under tungen omkring 12. uge i fosterlivet, ikke går i opløsning. Det kan betyde, at tungebåndet kommer til at hæfte for højt på gummen og under tungen. Det kan også ske, hvis strengen næsten forsvandt, som den skulle, men det tilbageværende væv er stramt og ikke elastisk nok. I klinikken plejer jeg at sammenligne det lidt med de mennesker, der fødes med sammenvoksede fingre eller tæer.
Hvorfor er der så mange nu, der pludselig bliver klippet?
Det er ikke fordi, det er noget nyt! men opmærksomheden på konsekvenserne af det stramme tungebånd er nyt. Dertil er der enormt fokus på det i kraft af sociale medier, og du kan finde flere “Stramt Tungebåndsgrupper” på Facebook. Husk blot din mavefornemmelse og din fornuft. Det er ikke forkert at søge støtte i div. facebookgrupper, men det er kun uddannede læger/tandlæger, der i sidste ende kan og må diagnosticere det.
Hvad skal du som mor reagere på?
Det skal IKKE gøre ondt at amme og brystvorterne skal ikke bare hærdes! Selvfølgelig kan der være årsager anatomisk omkring mors brystvorter eller -bryst, som hindrer eller gør det svært at amme, men lad professionelle vurdere det. Symptomer hos baby er typisk påvirket fordøjelse, luft i maven, refluks, dårlig søvn, overspændt muskulatur, uro og sensitivitet, fordi nervesystemet bliver sat under pres.
Skal tungebåndet altid klippes?
Jeg er ikke uddannet til at diagnosticere et stramt tungebånd, men jeg har set uendelig mange. Jeg henviser til jordemoder/ammevejleder og/eller øre-næse-halslæge til vurdering. Det kan også være, at din sundhedsplejerske eller læge allerede har mistænkt eller direkte vurderet, at din baby har stramt tungebånd. Måske vælger I klip i udlandet med aftercareforløb. Om baby skal klippes – og hvor henne – er altid jeres valg som forældre. Jeg støtter jer i jeres valg og vil bare gerne hjælpe med behandling og vejledning. Støtte jer i forløbet undervejs.
De seneste 6 år har jeg haft et stigende antal babyer og børn i klinikken med stramt tunge- og/eller læbebånd. Mange er allerede klippet kort efter fødslen, mens andre opdages, når amningen begynder at køre af sporet, mors brystvorter får revner, baby ammer hele tiden, baby taber sig måske og bliver meget urolig, mor forsøger med suttebrikker. Ofte ses sammenhæng imellem stramt tungebånd og søvnproblemer, overspændt muskulatur (en tidligt stærk baby), fordøjelsesproblemer, vejrtrækning og uro i nervesystemet.
Det jeg er særligt uddannet og efteruddannet i, er behandling af alle de problematikker, der følger af at have eller at have haft stramt tungebånd. Jeg tilråder, at baby får løsnet spændinger senest 5 dage før klip og senest 5 dage efter klip. Der efter planlægger vi sammen, en behandling ad gangen, hvad der er brug for og jeg vejleder dig/jer som forældre i, hvordan I hjælper imellem behandlinger.
Der er nogle, der vælger klip i udlandet?
Mange tager til udlandet – især til Holland – for at få klippet babys tunge. Jeg har set babyer, der er klippet både i Danmark og i udlandet. Lige meget hvor, er det ikke et quickfix! Det er vigtigt, at der klippes, når fagfolk skønner det nødvendigt, fordi det har alt at sige ifht. ernæring og trivsel. Uanset hvor I vælger at få jeres baby klippet, vil jeg gerne hjælpe med behandling og vejledning. Jeg vejleder jer som forældre i at stimulere babys sutteteknik og taktile sans i og omkring munden, i gode bærestillinger og øvelser. Jeg frigør baby for spændingerne, der følger af stramt tungebånd og jeg beroliger nervesystemet efter klip, hvor baby kan være overvældet af at være fastholdt!
Uanset hvor baby klippes, vil der være brug for hjælp, vejledning og øvelser før og efter klippet. I må ikke tro, at baby straks efter et klip, ammer som en baby uden stramt tungebånd! Vælger I at køre eks. til Holland, så prøver jeg lidt at forberede jer på, at dét, at lave Aftercare ikke er lige let for alle forældre at gøre følelsesmæssigt. Samtidig kan det virke voldsomt på baby at skulle have rørt ved såret og strukket det. Jo ældre – jo mere vil baby reagere. Der er råd og vejledning at få i Aftercare, hvis I får det gjort i udlandet. Føl ikke, I er dårlige forældre, hvis I ikke kan få jer selv til at lave Aftercare og røre såret. Det gør ondt – værst de første døgn. Følg råd og vejledning givet i Holland omkring smertedækning. Jeg oplever desværre tit, jo ældre baby er, at det har oplevet fastholdelsen, og at nervesystemet er i kamp-flugt. Det er så vigtigt, hvis du oplever adfærdsmæssige ændringer efter klip, at baby får KST-behandling for – ikke bare at løsne spændinger – men at få ro på nervesystemet igen.
Jeg har succeshistorier fra både det udenlandske og det danske ifht klip. Jeg har også det modsatte i begge tilfælde. Hvad I vælger, støtter jeg jer i. Der kommer indimellem forældre i klinikken, som kommer i klemme i kommentarstrømme på div. Facebookgrupper om stramt tungebånd. Både forældre, der har været i Holland og forældre, der vælger klip i Danmark. Retorikken kan være virkelig hård og man kan blive meget forvirret over, hvem man skal gå til, hvem man skal lytte til og hvad der er det rigtige at gøre. I som forældre står i sidste ende med ansvaret for, hvad I vælger at gøre.
Babybehandling skal være nænsom og respektfuld. Fuld af tryghed og kærlighed. Ingen fastholdelse. Behandling på babys præmisser og i babys tempo – ALTID! Du er som mor eller far med til at det bliver den bedste oplevelse.
