Hvem er jeg? Er jeg god nok? Er jeg dygtig nok? Ser jeg rigtig ud?
Teenagetiden er et af livets mest omfattende udviklingsforløb. Dit barns hjerne er under ombygning. Følelserne kan hænge udenpå tøjet. Relationer betyder alt. Er jeg med eller er jeg ude? Passer jeg ind? Ikke at passe ind kan opfattes som en direkte trussel.
En teenager er hverken barn eller voksen og kan føle sig splittet imellem de to verdener. Det kræver utrolig meget energi i sig selv – samtidig med at nutidens teenagere er meget mere “på” og meget mere synlige på nettet.
DET ER NORMALT FOR DIN TEENAGER AT:
Han/hun bliver meget optaget af kroppen
Han/hun har skiftende appetit eller spiser dig ud af huset
Han/hun er optaget af sin rolle i blandt sine venner
Han/hun kan svinge enormt i humør fra 0 til 100
Han/hun sover meget. Er træt og til tider ugidelig.
Han/hun kan have stærke holdninger især overfor autoriteter
Han/hun kan synes, du er enormt belastende og pinlig, uretfærdig og gammeldags
DET, JEG VIL RÅDE DIG TIL AT HOLDE LIDT ØJE MED ER HVIS:
Han/hun ikke taler om relationer med jævnaldrende og du oplever, at han/hun isolerer sig.
Han/hun ikke tager kammerater med hjem eller er sammen med kammerater i fritiden.
Han/hun er mere end “teenage-træt” men sløv og ikke vil være med til noget.
Han/hun ikke vil i skole eller pjækker.
Han/hun er ligeglad med sig selv – eller modsat går overdrevent op i eks. kropsvægt og kost.
Han/hun selvskader
Ved alle ovenstående alarmklokker, skal du reagere som forældre og være ekstra opsøgende!
Det er min erfaring, at børn fra 12 års alderen kan have speciel stor glæde af Kranio Sakral Terapi grundet den store forandring, kroppen og psyken gennemgår. Følelsesmæssigt kan det være en forvirrende periode for en teenager.
Stress og præstationsangst
Jeg får en del teenagere – både fra folkeskole og gymnasiet -til behandling grundet angst og stress. Tilbagevendende hovedpine og mavepine. Spændinger i nakke og skuldre. Det “koster”, når de skal være så meget “på”, som de er. Jeg sidder ikke her i klinikken og snakker skærmtid med de unge. Vi taler om søvn og søvnvaner. Vi taler om, hvordan skærmens lys påvirker dannelse af søvnhormon og ikke mindst, at det er stressende for hovedet, når man døgn efter døgn, ikke får sin søvn. Det bider sig lidt i halen og påvirker overskud og koncentrations- og indlæringsevnen i dagtid, så det kan blive sværere at følge med. Dertil er en del teenagere lidt til de hurtige kulhydrater, energidrikke mv, som ikke gør det bedre, men som bliver symptombehandling for at kunne præstere mere.
Jeg tager ikke opdrager-rollen her. Det skal være trygt og godt for din teenager at komme her. Jo ældre, din teenager er, jo mere kan han/hun tænke med i, hvordan han/hun kan mindske angsten eller stresssymptomerne – og jeg vejleder i redskaber til dette.
Unge med ADHD og Autisme
Ud over den store andel af børn og unge med stress og præstationsangst, får jeg børn/unge ind med bla. ADHD og Autisme. Her er det ikke sådan, at det er diagnosen, der kommer med dit barn, men dit barn, der kommer og har diagnosen. Det er så vigtigt, at det er dit barn, der mødes og ses først! Dernæst er diagnosen en del af et meget smukt billede af dit barn. Ingen er jo kun sin diagnose!! men desværre har jeg mødt mange børn – og voksne – som får så meget skæld ud og som føler sig så forkerte og mindreværdige ifht. deres kammerater. Her er ALLE okay og ALLE har styrker og svagheder. Det, der er vigtigt er, at vi har den tætte kontakt, så jeg ved, at dit barn har det godt i forløb hos mig. Omkring behandling af børn og unge med psykiske udfordringer er det vigtigt for mig, at dit barn er med på at skulle modtage behandling og har mod på at prøve, om jeg kan hjælpe med de symptomer, der er problematiske for dit barn. Det skal være okay, at jeg spørger ind til, hvordan dit barn har det og hvordan dit barn oplever behandlingerne. Det skal være okay at sætte ord på kroppen, på tanker og følelser. For mig er det vigtigt i at dæmpe stress og evt. angst og samtidig være med til at give dit barn et positivt selvbillede.
Skoleværing
Jeg har haft og har en stor gruppe af børn med angst og skoleværing. En del er i forløb eller har været i forløb via sundhedsplejerske og PPR, men der mangler lidt i at få nervesystemet til at falde til ro. Få kroppen med, som jeg plejer at sige. Det er altid gode forløb, hvor både barn og forældre bliver klogere og får fælles sprog. Hvis det er ok med dit barn, er det en god ide, at klasselæreren ved, at dit barn får hjælp her, så vi er flere i teamet til at “løfte dit barn op”. Med 17 års erfaring som lærer, har jeg rigtig meget at trække på.
Mobning
Børn og unge, der har fået knubs psykisk og fysisk pga. mobning, lever i konstant Kamp-flugt respons. Jeg kunne egentlig fortsætte min tråd fra før omkring skoleværing, for fælles for de børn og unge, jeg har arbejdet med er, at det er en kamp at komme i skole, gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse. Modet kan slippe helt op, så den unge frygter mødet med nye kammerater og ikke tror på, at det kan blive godt. Mobning sidder dybt og kan følge én langt ind i voksenlivet.
Når jeg arbejder med børn og unge, der har været -eller er- udsat for mobning, har jeg brug for, at der er et netværk omkring jer som familie og jo især ifht jeres barn. Jeg har rigtig meget erfaring som både lærer og kropsterapeut, men det er vigtigt, at skolen, studievejleder, evt. PPR, læge mv. samarbejder med jer omkring at få en bedre skoletid for dit barn og at få bygget dit barn stærkt indefra. Det vil jeg meget gerne hjælpe med! Det er uendelig hårdt at vokse op med de psykiske følger af mobning. Nogle børn bliver selvskadende. Nogle trækker sig helt fra kontakt med andre børn og unge. Kontakten til kroppen kan være nærmest ikke-eksisterende, fordi den bærer så meget. Den gør ondt.
Jeg skaber sammen med jer et fortroligt rum, hvor jeg arbejder med dit barn i dit barns tempo. Arbejder via kroppen med at få løsnet op og beroliget. Genskabe kontakten imellem hjerne og krop. Lytte med på, hvad dit barn har oplevet og på, hvilke tanker og følelser der er i spil. Det kan blive et dejligt fristed for dit barn at få behandling her. Samtidig kan dit barn få frigivet energi, der kan hjælpe, når der snakkes med lærere, pædagoger, PPR mfl.
Skader
I klinikken kommer børn og unge med faldskader og slagskader – ofte hjernerystelser, smerter i nakken svarende til piskesmæld mv.. Hjernerystelser og nakkerelaterede skader, sket i idræt, skolegården, ved kontaktsport, i trafikken, være overmodig, trampolin, ridning mv. Ofte er barnet/den unge i forløb hos fysioterapeut eller har været det tidligere. Jeg samarbejder gerne og supplerer med det, jeg kan.
KST kan være rigtig godt i sammenhæng med traumer, fordi “kroppen husker”. Det vil sige, at behandlingen kan være nøglen til at hjælpe nervesystemet i ro, så kroppen/skaden kan hele ordentligt og kroppen kan give slip på chokket. Særligt ifht hjernerystelser og piskesmæld kan KST og bindevævsmassage være ekstra nænsomt og dét, kroppen kan klare, uden at forværre hovedpinen og spændtheden, fordi KST er nænsomt og effektivt uden at stresse kroppens nervesystem yderligere med smertepåvirkning fra massage.
Jeg står aldrig i stedet for lægen! Jeg trækker på mit netværk af dygtige kollegaer, når der er noget, en fysioterapeut skal med ind over eller tandlægen eller andre.
Teenagebehandling og Teentrivsel
Når teenageren skal til behandling, sker der et skifte i, hvordan vi taler sammen og hvilken rolle, jeg har. Jeg coacher en hel del ud fra, hvordan kroppen reagerer og fortæller, hvad kroppen viser dit teenagebarn. Teenagetiden er ofte en tid med enormt meget fart på – og mange teenagere løber et mentalt maraton. Det er meget vigtigt for mig at skabe et tillidsfuldt rum med plads til at være den, man er, med tid, nærvær og et ligeværdigt møde imellem os.
Hvordan behandlingen sammensættes, afhænger helt af hvilke årsager der evt. kunne ligge til grund for symptomerne. Det kan være af både fysisk og psykisk karakter. Ligesom chok og traumer ikke kan udelukkes som årsag.
Har dit barn symptomer på stress og angst er det som nævnt vigtigt, at der trækkes på ekspertisen i skolen, hos lægen/sundhedsplejersken, evt. skolepsykologen og hos mig som kropsterapeut og hos jer som forældre. Målet er at hjælpe dit barn i trivsel igen – og et tværfagligt samarbejde er vigtigt.
At coache dit barn til at finde mere tro på sig selv, er en af de ting, jeg ser mig selv som dygtig til – samtidig med at jeg er dygtig til at hjælpe nervesystemet i ro og hjælpe ifht fysiske symptomer. Jeg får sommetider lov at blive hørt, når jeg vejleder, med ord som I som forældre måske allerede har sagt hjemme, men ikke er blevet hørt i. Nogle gange hjælper det, når en udefra, der også vil jeres barn det bedste, siger det.
At lytte og rumme fremfor at kritisere, er vigtigt for at skabe tilliden. At vise tillid og respekt er selvfølgelighed. At vise din teenager, at han/hun er værdsat og værdifuld er essentielt.
Jeg er ikke psykolog eller psykoterapeut men vil meget gerne arbejde parallelt med en sådan. Det er vigtigt for mig, at dit barn og I som familie får den bedste hjælp. Det går tit igennem at flere hjælper og bliver netværk for jer. I mit netværk har jeg en dygtig psykoterapeut og en dygtig mentor i forældrerådgivning og teentrivsel.
Børnesundhedsvejledning er meget relevant til din teenager. Du kan læse mere om Børnesundhedsvejledning under fanen af samme navn.
