Vær god ved dig selv, mens du venter dig

Gravid kvinde

Det er vildt at være gravid

Vildt at tænke på. Vildt at vide og mærke, at der ligger et lille vidunder og vokser i ens krop.

Med et lille liv på måske endnu kun få gram, er du ikke alene mere. Nu er I to om dig og om din krop. Den lille ligger og lytter til dit hjerte og rokker blidt i takt. Lærer dine bevægelser at kende. Din stemme. Dit hjertes lyd.

Er I førstegangsforældre, kan en graviditet og et barn, være en stor omvæltning i jeres parforhold. Kvindekroppen ændrer sig og dit sind som mor ligeså. Det er vigtigt, at I har hinanden med og husker på, at I stadig har lige meget brug for begge to at blive set, hørt og elsket, for man kan naturligt nok føle sig sårbar og fyldt af tanker, følelser og måske bekymringer.

Med det lille barn følger, at I bliver til som forældre. Som mor og far. Det kan ikke undgås, at I hver især kommer til at tænke tilbage på jeres egen opvækst og på, hvordan alt mon bliver i jeres lille familie.

Meget handler om dig som gravid og om jeres baby. Pas godt på den kommende farmand og inddrag ham i alt det, der sker både indeni og udenpå. Husk I er et team og jeg tænker, at I vil føle jer om muligt endnu mere forbundne med hinanden.

I klinikken har jeg den kæmpe glæde at give behandling og vejledning til gravide. I snart 10 år har jeg arbejdet primært med kropsbehandling og terapeutisk vejledning ud fra, hvordan krop og nervesystem kan hjælpes og være i balance, men i de seneste par år, har jeg uddannet mig til Børnesundhedsvejleder for at kunne give den aller bedste vejledning, der samler alle tråde omkring dig og dit barn.

Børnesundhedsvejledningen starter allerede nu, mens du bærer dit barn i maven

Når du er gravid, vil du opleve, at der sker mange ændringer i din krop igennem graviditeten. Muskler og ledbånd blødgøres. Organerne flytter sig for at skabe rum for din voksende baby. Du får mere væske i kroppen. Selv om disse ændringer er helt naturlige og vigtige for at forberede dig og baby til fødslen, kan det være udfordrende og give helt almindelige symptomer så som:

  • Ryg – og bækkensmerter
  • Morgenkvalme
  • Hormonelle op – og nedture
  • Træthed og søvnbesvær
  • Bækkenløsning, hvilket kan blive et smertefuldt bekendtskab.
  • Bekymringer for fødslen eller for tiden efter fødslen.

Biodynamisk Kranio Sakral terapi og bindevævsmassage kan lindre dine gener og give dig ro under din graviditet. Blid bindevævsmassage hjælper dine muskler til at slappe af.

Børnesundhedsvejledning KST-Cordialis

Børnesundhedsvejledning starter allerede nu, mens baby ligger og vokser.

“Gravide og ammende bør spise økologisk for at undgå hormonforstyrrende stoffer fra eksempelvis pesticider”, anbefalet af overlæge, Katharina Main, Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, som forsker i pesticiders hormonforstyrrende effekt. Læge, Morten Søndergaard fra Aarhus Universitetshospital er enig. (citat fra Økologisk Landsforening)

Pesticider kan skade udviklingen af dit barns hjerne. Vælger du økologisk undgår du vækstfremmere, genmodificerede produkter, medicinrester, stråforkortere, parabener, tilsætningsstoffer og andet, som går igennem dig til baby – også når du ammer senere.

Det ER dyrt at vælge økologiske varer, men holder du lidt øje, når økologiske varer er på tilbud, kan du med fordel handle eks. kød og pålæg ind og lægge det i fryseren.

Spis i regnbuens farver

Køb varer som din oldemor ville genkende.

Det ville være optimalt, hvis vi alle havde råd til minimum 90% økologisk og biodynamisk. Det kan alles pengepung ikke følge med til. Skal du prioritere, så er der lavet undersøgelser på, hvilke fødevarer, der typisk kan indeholde spor af sprøjtegifte. Undersøgelsen er fra 2017.

Jeg vil vejlede dig til at vælge økologiske agurker, jordbær, kartofler, pærer, salat, tomater, vindruer, æbler, hvedemel -og økologisk rødvin til farmand. Når du kan gå efter tilbud, kan det være godt at få handlet økologisk smør, ost og kød. Køb lidt men godt. Spis gerne løg, kål og svampe

Hvis du ikke har råd til økologisk frugt, så vær god til at vaske dem grundigt. Det fjerner op til halvdelen af sprøjtegifte.

Omega 3 er vigtigt for udviklingen af fostrets hjerne. Det er ikke lige meget, hvilket produkt du vælger, hvis ikke du får dækket dig ind med Omega 3 igennem fisk, du spiser. Ej heller er alle kosttilskud gode for dig, når du er gravid!

Som Børnesundhedsvejleder er jeg uddannet i ernæring og kosttilskud – også under din graviditet.

Fordøjelsen hos dig som gravid er ikke kun vigtig for dig men også din baby.

Som en del af min uddannelse til Børnesundhedsvejleder v. sundhedsplejerske, klinisk kostvejleder og naturlig sundhedsekspert, Anette Straadt, har jeg nørdet i tarmbakterier.

Tarmbakterier og graviditet
Tarmbakterierne er meget vigtige for hele kroppens sundhed. 70-80 % af immunforsvaret sidder i fordøjelsen. Tarmbakterierne har betydning for hjernens sundhed, adfærd med mere. Balancen i din bakteriesammensætning er afgørende for, hvor meget du optager vitaminer og mineraler fra din kost og kosttilskud. Samtidig påvirkes din baby og din babys tarmflora også, hvis din fordøjelse er ude af balance.

Mens du er gravid, får din baby næring fra dig til at vokse. Det er jo derfor vigtigt, at du optager de vigtige vitaminer og mineraler, du få igennem din mad og kosttilskud – ellers er kosttilskuddene lidt spildt og alle de gode intentioner omkring din kost, slår ikke fuldt og helt igennem. Vores tarmfunktion hænger sammen med et stærkt immunforsvar – ligesom man kalder vores tarmsystem “vores anden hjerne”. Ubalance i tarmsystemet påvirker vores humør, overskud, koncentration mv. Så der er mange grunde til, at det er rigtig godt at få styr på den.

Når baby fødes, får det dine bakterier ind i sig fra fødselskanalen og lidt fra tarmen. Næst efter får baby dine bakterier via kropskontakt og amning.

Som gravid kan du styrke din bakterieflora i tarmen ved bl.a. at følge Sundhedsstyrelsens kostråd og tage et tilskud af gode tarmbakterier. Der findes rigtig mange udgaver. Jeg hjælper dig gerne med at finde den rigtige. Går du selv på jagt, er det vigtigt, at der er

Er mange stammer forskellige stammer i en blanding af både Bifido og Lactobaccilus og gerne mindst 10 milliarder i antal.

Vidste du, at børn født ved kejsersnit mangler bakterierne, der skulle være overført via fødselskanalen og tarmen? Det samme gælder, hvis din balance er slået i stykker af eks. antibiotika.

For individuel vejledning under hensyntagen til eksempelvis allergier hos dig, kontakt mig gerne. Jeg vejleder altid omkring ernæring, kosttilskud, tarmfunktion mv. for både dig og dit barn individuelt. Børnesundhedsvejledning og sundhedsvejledning af dig som gravid og ammende hænger altid sammen med KST-behandling, når du vælger mig som behandler.

Fødevarestyrelsens generelle kostråd til gravide er:


Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand

Jeg vil gerne tilføje, at du skal prøve at undgå konserveringsmidler, kunstige sødemidler og tilsætningsstoffer. Det er lettere sagt end gjort, men lidt har også ret. Du kan starte med at gå udenom Aspartam.

Økologiske produkter og produkter med nøglehulsmærket må ikke indeholde kunstige sødestoffer, så de kan være en sikker vej til at undgå Aspartam. Jeg er ked af at sige det, men der er Aspartam i stort set alle Light sodavand – også i Pepsi Max. Man har ikke i studier undersøgt, om Apartam er skadeligt for gravide og børn, derfor er det en god idé at gå udenom.

Fødevarestyrelsen anbefaler max indtag af lightsodavand og sukkerholdig sodavand til 0,5 liter pr. uge. Max 2 kopper kaffe om dagen. Koffein er det andet stof, jeg synes, du skal undgå. Drik koffeinfri kaffe i stedet.

Hvor meget koffein er der i kaffe, te, cola og kakao?

En kop kaffe indeholder ca. 100 mg koffein
En kop te ca. 50 mg koffein
½ l cola ca. 50 mg koffein og
½ l kakaomælk ca. 20 mg koffein

Din baby får den koffein, som du indtager, vi moderkagen. Modsat dig, har din baby svært ved at nedbryde koffeinen. I første trimester ser det ud til, at der er en lille forøget risiko for abort ved indtag af kaffe. Her bør du holde dig til max 1 kop pr dag. I sidste trimester, nedbryder du selv koffeinen langsommere. Det betyder, at din baby får ret høj koncentration af koffein, selv om du har nedsat dit forbrug. Men kære ven, hvorfor overhovedet indtage koffeinen? Kan du undvære den, til du har født og du har ammet – for den går nemlig også i din mælk – ja, så kan du jo bagefter gå koffein-amok, hvis du ikke forinden faktisk opdager, hvilke “tømmermænd” man kan få, hvis man har indtaget meget kaffe.

Husk på dig selv – sagt med største kærlighed.

Søvnen er vigtig. Det ved du allerede. Det er vigtigt at undgå stress. Begge dele påvirker ikke kun dig. Tag vare på dig selv ved at prioritere din nattesøvn og dine hvil i løbet af dagen.

KST er fantastisk nænsomt og effektivt til at berolige dit nervesystem, så du falder til ro og forbedrer din søvn. Derved får du mere overskud og kan nyde din graviditet lidt mere. Det lindrer de spændinger, du må have, og samtidig bruger jeg meget at skabe kontakt imellem dig og din baby.

Har du højt om Japansk Skovbadning? Nej – det er ikke noget med at svømme i en skovsø eller finde et vandfald. Japansk skovbadning er slet ikke så tosset endda og har været brugt i mange mange år i Japan til at få sindet til at falde til ro.

Hvordan tager du bad i skoven?

Det handler faktisk bare om at finde en skov – lille som stor. Her, hvor jeg bor, er jeg velsignet med en lille skov på den anden side af vejen. Her er rådyr tidlig morgen. Egern. Fugle. En del af skoven får lov at være naturskov. Lidt af den er hundeskov. Resten er dyrket skov. Den skov, du vælger, er fin -bare det er en skov.

Sæt din mobil på fly og lydløs eller lad den blive hjemme. Sæt god tid af til at få lov at være i skoven. Gå langsomt uden fast rute. Man må gerne gå udenfor stien og træde sin egen sti. Følg dit hjerte eller dit instinkt. Brug dine sanser. Lyt, duft.. tidlig morgen og hen på aftenen er magisk i skoven. Skovens dufte forstærkes. Fuglenes stemmer er fantastiske – og din baby ligger under dit hjerte og lytter med. Lyt til vinden. Se lyset, der falder ned imellem træerne. Jeg var lige ved at sige “Kram et træ”, men så tror du bare, jeg er halvtosset.. Men mærk træernes bark. Er du ok med skovmyrer, så sæt dig ned eller læg dig ned i skovbunden og mærk, hvordan du kan føle dig som en del af det hele. Engang var vores tip tip gange ufattelig mange -oldeforældre jægere og samlere. Måske kendte de til “Japansk – eller dansk – skovbadning”? Du kan også bare lade være at lægge dig ned, men bare gå rundt og være åben for skoven omkring dig. Det er virkelig Detox af stress og får din puls ned.




At give KST og børnesundhedsvejledning med omsorg og respekt, kræver uddannelse. Det kræver ikke uddannelse at finde oplysninger på nettet og skrive ind på sin side, men det kræver uddannelse, samvittighed og respekt at tage penge for vejledning og behandling. Vælg en behandler, der er uddannet ordentligt!